Forfatterarkiv: Martin Have

JumpStory – Forandringens fascination og foragt

Forfatter: Jonathan Løw

Hvis der er noget, vi mennesker dybest set ikke bryder os om, så er det forandringer. Især ikke når det påvirker os selv meget direkte.

Det har jeg senest erfaret, da min nye virksomhed JumpStory for en måneds tid gik ud i offentligheden og lancerede vores nye søgemaskine for billeder. Takket være samarbejder med en kombination af digitale tjenester og glade amatørfotografer har vi skabt en service, hvor du for 119 kr./måned kan søge og downloade et ubegrænset antal billeder hver måned. Vi ser os selv som en art Netflix eller Spotify blot indenfor billedbranchen, og hvis man er en større organisation, har vi selvfølgelig også en gruppelicens.

Fra kundernes side har der lydt begejstring, men den branche, vi går ind og disrupter – billedbranchen – er langt fra ligeså glade. Et udpluk af de mange kommentarer, der er kommet på de sociale medier, lyder eksempelvis:

  • ”Det er ikke alle med et kamera, der kan tage flotte billeder.”
  • ”Blot fordi du har en iPhone, så er du ikke fotograf.”
  • ”Arkivbilleder (stock photos) mangler liv og er kedelige.”
  • ”Det er dårlig stil at tjene penge på andres gratis billeder”.

Især er det fotograferne, der er på barrikaderne. De mener, at vi truer deres eksistensgrundlag, men jeg kan forsikre dem om, at dette ikke handler om nogen vendetta i forhold til fotografer.

Vi kommer faktisk slet ikke fra den verden. Vi er blot optaget af at skabe værdi for brugerne, men vi havde nok lidt på fornemmelsen, at radikale forandringer som JumpStory altid vil blive mødt af en kombination af fascination og foragt.

Mennesket har altid været fascineret af det nye, men samtidig foragtet det. Der var lignende opråb for et årti siden, da musik- og filmbranchen følte sig taget ved næsen af iTunes, Spotify og Netflix. Ti år tidligere end dette var det Google, der kom på banen og tillod sig at udfordre online kataloger som Altavista, Lycos og danske Jubii.

Radikale forandringer vil næsten altid betyde værdiskabelse for nogle og udfordringer for andre. Faktisk mener jeg slet ikke, at fotograferne behøver at føle sig truet, for vi er langt fra inde og røre ved alle de forskellige produkter og services, de kan sælge til deres kunder.

Omvendt er det meget forventeligt, at man forsvarer sig med det argument, at man kan noget helt særligt og nærmest ophøjet, som ingen andre kan lære, med mindre de øver sig i årtier.

Det var også nogenlunde de samme argumenter, som webbranchen forsvarede sig med for efterhånden mange år siden. Der var noget helt særligt, der skulle til, hvis man skulle kunne bygge en hjemmeside, og folk tog sig betalt formuer for at gøre det. I dag kan enhver med en internetforbindelse bygge et ganske nydeligt website.

Adgangen til både teknologi og platforme er blevet demokratiseret, og i stedet for at klage sin nød burde man i enhver branche, der føler sig truet, fokusere på forretningsmulighederne frem for truslen. Ellers ender man netop som dem, der bliver disruptet, frem for at gentænke sine forretningsmodeller, kundesegmenter etc.


Jonathan Løw

co-founder & CMO hos JumpStory

Jonathan Løw har været med i opstarten af 5 virksomheder samt skrevet 3 bøger om emnet. Han er meget aktiv med foredrag og rådgivning. Bliv inspireret og tilmeld dig nyhedsbrev her..

T-shirts fra Horsens

 16443454_10154991775253988_1323915345_nUdklip

T-shirt fra Horsens

Horsens?

Når du tænker Horsens, tænker du nok på Forum eller på Fængslet, men 3 jyske drenge vil nu flytte din tanker over i en helt anden boldgade.  I forbindelse med en skoleopgave har Anders, Mikkel og Jacob skabt et helt nyt tøjbrand med rødder i deres elskede hjemby, nemlig Horsens.

Den dovne Elefant

Elefanter forstås normalt som et vildt dyr, men i dette tilfælde er der tale om en doven elefant. Horsens drenge har nemlig navngivet deres tøjmærke: Lazy Elephant, med det tilhørende slogan: Party like a King, sleep like an Elephant.

De henvender sig primært til teenagedrenge, og mener både at kunne give inputs til fredags outfittet, og til slap af tøjet dagen der på.

Det virker som en joke?

Ja, men det var bestemt heller ikke forudset at tegningen af en sovende Elefant, tegnet af en af drengenes lillebror, skulle ende på brystet af flere tusinde danske drenge. Logoet er hverken velovervejet eller tegnet af en grafiker, men dette siger måske mere om vores tid end først antaget. Det afslappede, halvt useriøse og for nogen sjuskede afspejler sig generelt i dagens Danmark. De stive linjer, velstrøgede skjorter og korrekte sammensætninger er imidlertid begravet.

Elefanter er det nye sort

’’ T-shirts fra Horsens’’ har allerede taget det meste af Jylland med storm og drenge forventer også snart at se deres logo i bl.a. det københavnske bybillede.

Sort t-shirt med elefant

Sort t-shirt med elefant

Et nyt brand er blevet skabt, et nyt tøjbrand ved navn lazy elephant som beskæftiger sig med T-shirt i forskellige modeller i primært sort og hvid med logo på. Og hvorfor så lazy elephant? Er det fordi vi er helt vilde med dyr, mere præcis elefanter, så er det korrekte svar nej. Men vi tænkte at elefanter er det nye sort, derfor lavede vi disse t-shirts.

Sort t-shirt med elefant er det nye sort i Horsens! 

Men gennem en stor brainstorm i Horsens kom vi frem til et fedt logo, med en sovende elefant, for hvem vil ikke gerne have en Sort T-shirt med en elefant på, til en god pris. Brandet stammer som sagt fra Horsens, og skal være det ny tøj billede ude i byen og gerne Horsens til at starte med. Der blev også drøftet et slogan i forhold til vores hjemmeside og nye brand, vi kom meget tilfredse frem til “party like a king, sleep like a elephant” og med det slogan kan man også se at det er den unge målgruppe vi gerne vil ramme, med et lille twist af en “hipster” stil. Alle produkterne fra www.lazyelephant.dk er i bedste kvalitet og vil blive leveret inden for 3 hverdage.

Kan kun købes online! 

Ideen med lazy elephant er at det udelukkende skal være onlinebaseret og altså ingen fysiske butikker. Vi har på shoppen tilført flere billeder og dertil tilhørende guides som kan sikre dig en rigtige størrelse T-shirt, som passer perfekt til dig. Så hop ind på produkter og find netop din elefant, farve og rigtig størrelse, så er du i gang. Vi er ikke i tvivl om at lazyelefant vil blive det nye, så skynd dig at hoppe med på bølgen og få købt en sort t-shirt med elefant på.

Vi ses på gaden, som sagt holder vi til i Horsens.